Siden sidst - jan

Home

Canopy i Cangrejal

2. februar 2006

Anne og Lau benyttede en af de sidste dage til at prøve Canopy - dvs at suse fra trætop til trætop hængende i en wire. Først skulle man krydse floden ...

... og derefter rundt mellem træerne. Her suser Anne af sted.

Det gjaldt om at holde næsen fremad.

Bagefter nød de solen ved Cangrejal floden, som denne dag var lav og klar - i modsætning til den dag de raftede. Da havde det regnet, så der var mere vand, og det var uklart på grund af udvaskning. Det første strømfald, man ser her, er der hvor de startede deres rafting.

Lau måtte naturligvis springe i.

Barbería i La Ceiba

31. januar 2006 - Lise

Hos en lokal barber


Lau ville barberes, ...

og Troels ville klippes.

I kyndige hænder

Det kostede 40 Lps (= ca 13 kr) for hver.

Roatán

27-30. januar 2006
Vi var tre dage på ferieøen Roatán, som er kendt for sine strande og koralrev.

Vi boede i udkanten af West End på Keifito's Plantation - et vidunderligt sted direkte ned til vandet med koralrev. Vi havde hver sin lille hytte - denne var den mest eftertragtede, så vi skiftedes til at bo der.

Især hængekøjen var populær. Søren tilbragte næsten en hel dag i den, fordybet i "Kongemordet" af Hanne-Vibeke Holst.

Dernæst opsøgte han de mange hoteller, cafeer og dykkerbutikker for at bede dem uddele vores brochure om turisme i La Ceiba-området.

Den første dag regnede det af og til, så vi sad på stranden i en palmehytte under bygerne.

Det øser ned - men pyt, man er jo alligevel våd.

Oppe fra balkonen kunne vi se hinanden snorkle - her Lau og Troels. De så masser af hummere.

Laus fødselsdag

25. januar 2006


For en gangs skyld kunne vi have fødselsdagsmorgenbord udendørs på Laus fødselsdag


Om aftenen spiste vi på restauranten Expatriates.

Alle kvinder fik en gratis drink, fordi det var "Kvindernes Dag".

Papegøjer mm

23. januar 2006 - Lise

Fuglepark

I nærheden af Copan-ruinerne findes en park med papegøjer.

Denne papegøje er Honduras' nationalfugl. Den er truet, fordi den jages på grund af de flotte halefjer.

Jesper får hjælp til at sætte kraven rigtigt.

Søren mindes sin barndom, da han havde en voliere med parakitter og undulater.

Men tukanen er alligevel den flotteste af fuglene.

Maya-ruiner i Copan

23. januar 2006 - Lise

Mayaernes guldalder i Copan-dalen var fra år 426 til ca 800, da der boede ca 24.000 mennesker. En række stærke konger har efterladt flotte bygningsværker, statuer og inskriptioner i hieroglyffer.

 

Vi havde en meget munter guide, Antonio, som blandt andet kunne sige "Goddag" og "Farvel" på 100 forskellige sprog.

Han lignede maya-figuren og havde samme antal tænder.

En stela - dvs en opretstående sten med udskæringer - med afbildning af en af de tidlige konger.

 

Dette relief af en af de seneste maya-konger viser en profil, som minder om vores forestillinger om indianere.

Verdens første boldbane findes her i Copan. På denne bane udkæmpedes boldspil med en tung gummibold, og kun de kongelige kunne deltage i spillet.

Der blev spillet kampe med tre forskellige formål: religiøs kamp, hvor vinderen blev ofret til guderne efter kampen, krigskamp, hvor taberen blev slået ihjel efter kampen, eller kamp som underholdning, hvor ingen blev slået ihjel.

 

Copans totem

I Mayaernes hieroglyf-sprog havde byen Copan dette totem, som forestiller en flagermus med en lang snabel og nogle bloddråber.

Købt for 50 $

Copan-ruinerne blev genopdaget i 1839 af en amerikansk eventyrer og en britisk arkitekt. Ruinerne var helt overgroet af jungle, og for at få mulighed for at grave dem fri, tilbød de at købe ruinerne af den bonde, som ejede jorden. De fik dem for 50$.

Landsbyer

22-24. januar 2006

Susse:

» Det mest tankevækkende på turen har været at besøge de små landsbyer. Vores eget liv bliver sat i relief, når man ser, hvordan folk lever her.«

 


De traditionelle, lerklinede huse - her i Garífuna-landsbyen Corozal.

 


Havet kan ses mellem husene.

Fattigt hus i La Unión.
 

Men de fleste huse i La Unión er dog bygget af betonsten, og kan se sådan ud.

 


I Garifuna-landsbyen Chachauate på en af Caoys Cochinos-øerne er der smukt og idyllisk. Dette er hovedgaden.

 

 
Her i Chachauate er der hverken vand eller elektricitet.

Vi besøgte en lille landsby med 100 huse, som er opført efter orkanen Mitch for at skabe husly for familier, hvis huse var blevet ødelagt.
 
I dette hus bor en familie på 15 medlemmer.
Børnene flokkes om Susse for at se det foto, hun lige har taget af dem.    
Vi vakte en del opmærksomhed, især blandt børnene.

I nærheden af Copan besøgte vi en Maya-landsby. I dette hus bor en gammel mand med sin datter og to børn.
 
Bag pigen ser man majskolber - nok den vigtigste del af deres kost.

Cayos Cochinos

20-21. januar 2006


Jesper og Lau gør klar


Jesper går i

De dykkede ned til omkring 20 meter

Lise blev i båden, mens vi andre dykkede eller snorklede.


På Garífuna-øen Chachaguate smagte vi friskfanget hummer.

Her på Plantation Beach Resort boede vi - det eneste hotel på Cayos Cochinos

Solnedgang og idyl

Men idyllen blev brudt, da Lau og Anne fandt denne tarantel på deres værelse. Vi tilkaldte hotelpersonalet, og kommentaren lød: "We usually don't allow them in here"

De to brødre kan stadig lege sammen

Rafting

19. januar 2006
 

Anne og Lau var de to modige, der raftede på Cangrejal-floden. Det havde lige regnet, så der var ekstra meget vand i floden.

"If it flips..."

"Forward Team"


"Hold on"

"Sweet Team"

 

Familieportrætter

Januar 2006
 

Anne og Lau

 

Lise og Troels

 

Susse og Jesper

 

Lise og Søren

 

Regnvejrsdag

18. januar 2006

Regntiden er ikke helt forbi, men heldigvis er det lunt nok til at sidde på patioen.

Cuero y Salado

16. januar 2006 - Lise
 

 

Udflugt til Cuero y Salado Wildlife Refuge

Fra landsbyen La Unión tog vi med det gamle banantog ud mod Salado Barra.

Togbanen blev anlagt i 1908 af Standard Fruit Company til at køre bananerne ud mod kysten. Fra landsbyen Salado Barra og Boca Cerrada blev bananerne sejlet det sidste stykke ud ad de naturlige kanaler ud til havet. Her ventede de store banandampere, som sejlede bananerne til USA.

 

Toget kører igennem kokosplantager, som stadig ejes af Standard Fruit.


 

Fra landsbyen Salado Barra sejlede vi ud på kanalerne, som går gennem dette vådområde.

Vådområdet - eller deltaet - er dannet af udmundingerne af tre floder: Salado, Cuero og San Juan.

Nogle steder er kanalerne brede, andre steder meget smalle.

Dette sted kaldes Spejlet.


 
Dette naturreservat har en særlig biotop, fordi det ferske vand fra floderne mødes med det salte vand fra havet. Salado betyder "saltet".

Her kan der blandt andet vokse mangroveskov.
 


Vi sidder og spejder efter interessante dyr.


 
  På billedet til venstre, helt ude til venstre, svømmer en krokodille - man ser lige snuden og øjenene over vandet.
Denne var lille - kun ca 1 m.

Lidt tidligere så vi en stor krokodille på land, som lod sig glide i vandet, da vi nærmede os. Den var meget stor, nok 3 m lang. Det var lidt skræmmende - derfor nåede jeg heller ikke at fotografere den.
     
     

Byfest i Corozal

13-15. januar - Lise
 

 

Forberedelser

Om fredagen kørte vi igennem Garífuna-landsbyen Corozal. Her så vi en mængde kvinder i gang med at rive kokos og bananer. De forberedte mad til en bedefest næste dag i anledning af étårssdagen for et dødsfald. De inviterede os til at komme, da der samtidig skulle være byfest.

 
Bananerne blev revet, og de bliver derefter kogt indpakket i bananblade. Denne kogte bananmos spises som tilbehør til fx fisk.
 

Fest i to uger

Vi kom igen om søndagen, og her så vi kvinder gå fra hus til hus og synge. I hånden havde de en stok med blomster i toppen, og den slog de rytmisk i jorden. De samlede ind til forfædrene.
   
 
Senere hørte vi pludselig musik og sang et andet sted i byen, og her dansede nogle mænd, udklædt i kvindetøj og med masker.
   

Familien samlet

15. januar 2006
 

Regnbyge ved Río María.

 

Lise spiser hummer i Sambo Creek

Powershopping

11. januar 2006
 

Troels' og Lises bagage var forsinket, så de skyndte sig ud at købe tøj for forsikringspengene. Her bliver Lise hjulpet af en meget effektiv ekspedient i undertøjsafdelingen.

 

Frokost i Mega Mall, indkøbscentret som ligger lige i nærheden af vores hus.

Ældre artikler om Siden Sidst