Siden sidst - nov
Home



En uge i Guatemala
26. nov - 3. dec 2005 - Lise

 
Skræddersyet tur
Vi havde angivet vores ønsker til en turoperatør, som planlagde hele rejsen. Hver dag stod der en guide med en bil, klar til at køre os af sted. Nogle dage var vi alene med vores guide, andre dage sammen med andre turister. Det betød, at vi både besøgte de kendte turiststeder, og andre dage besøgte mere fredelige områder.

De vigtigste indtryk kan sammenfattes således:

Los indígenos = indianere
I Guatemala er 50-60% af befolkningen indígenos efterkommere af de oprindelige folk, fordelt på forskellige typer af Mayaer. De fleste taler stadig deres egne sprog, og de fleste kvinder går klædt i traditionelt tøj. Det er også her de væver og syr de smukke, kulørte stoffer, som man også kan købe i Danmark.


Det berømte marked i Chichicastenango - et orgie i farver

Mayaerne bor i højlandet, og de er fatttige bønder, som hovedsageligt lever af at dyrke majs og andre grøntsager.



Ødelæggelserne efter orkanen Stan
I oktober blev Guatemala ramt af Stan, som forårsagede kolossale ødeløggelser. Kilometer efter kilometer så vi langs vejene spor efter jordskred og det kæmpe arbejde med at grave vejen fri - blot efter et mindre skred.



Dertil kom de store skred, hvor et stykke vej simpelt hen var skyllet væk, så der pludselig manglede 30 m vej.
Vores guide berettede om, hvordan byer havde været afskåret fra omverden i en måned, og biler var fanget midt i højlandet.


Her er en bro forsvundet i dybet

Vi så også, hvordan de fattige lerhuse på skråninger var blevet skyllet ned.

Læs mere om ødelæggelserne på Ibis' hjemmeside.
 

Maya-ruiner
To interessante dage tilbragte vi i Tikal, i den nordlige del af Guatemala. Her findes nemlig en stor og imponerende Maya-ruinby.



Dens storhedstid var i vores jernalder, dvs ca år 250-900. Man skønner, at der levede omkring 100.000 mennesker i Tikal-byområdet.



Foruden bygningskunsten - uden brug af jern eller hjul - udmærker maya-kulturen sig med højt udviklet videnskab inden for matematik og astronomi samt et skriftsystem af hieroglyffer.
Byen med dens templer, pyramider, gravsætningsområder, paladser og boligområder kan fuldt ud sammenlignes med Forum Romanum i Rom.

Historiske nedslag
At mayaerne forlod Tikal og tilsvarende store by-områder med imponerende pyramider og templer i 900-tallet, skyldes formodentlig en kombination af rovdrift på naturen, overklassens rovdrift på bønderne og nabofolks indbyrdes stridigheder om handelsveje mm.

Når mayaerne i dag lever fattigt i højlandet, skyldes det, at de, lige siden Conquistadorerne kom massivt i 1524, er blevet fordrevet længere og længere væk fra de gode jorde i lavlandet. De ikke-fordrevne blev til ladinoer, dvs spansktalende indianere (læs slaver); nu bruges ladino om spansktalende folk af blandet indiansk-spansk herkomst.

I 1980'erne oplevede Guatemala en rædselsfuld "væbnet konflikt", dvs. borgerkrig, hvor regeringen støttet af CIA brugte dødspatruljer, systematisk voldtægt, massemord på byer og tvangsflytning af indianere til "bekyttede" landsbyer. Det startede med en opstand mod endnu en serie fordrivelser af indianere fra deres små jordlodder.

Ak ja !


Forskelle mellem Guatemala og Honduras
Den historiske udvikling forklarer nogle af forskellene mellem de to lande. I Guatemala findes mange selvstændige bønder med små gårde og små marker højt oppe ad bjergskråningerne.
I det nordlige Honduras (hvor vi er) er det meste jord
udnyttet som plantager, som ejes af Standard Fruit Company, og bønderne er lønarbejdere. Det gør en forskel.
Og så taler de et meget let forståeligt spansk i Guatemala - det var en ren lise pludselig at kunne forstå omtrent alt, hvad der blev sagt!
Honduranerne taler hurtigt og utydeligt, synes vi.


Turisme
Undervejs gjorde vi os en mængde betragtninger om turisme, da det jo er det, vores projekt handler om. Vi interviewede vores guider om deres uddannelse, jobbet, forskellige typer turister mm.


Tomas var vores guide ved Atitlán-søen. Han er selv Maya og kunne forklare meget om mayaernes religion og skikke.





Vi iagttog turisterne og talte med et par "mochileros" (rygsækturister med Lonely Planet). Det er nemlig en af vores målgrupper.

Den globaliserede virkelighed
Den sidste aften overnattede vi på et lille pensionat i Guatemala City. Lidt udmattede efter de mange indtryk bestilte vi pizza og satte os foran tv'et og prøvede at finde en udsendelse, vi gad se på en af de 98 mulige kanaler.
Til sidst ramte vi Deutsche Welle, som sendte en udsendelse - på engelsk med spanske undertekster - om en tjekkisk scenograf, der havde lavet scenografi til en film om nazismen.
Af og til måtte jeg lige ryste hovedet for at minde mig selv om, hvor i verden jeg befandt mig.




Thanksgiving
24. november 2005 - Lise
 
 
Med kalkun og det hele
Vi blev inviteret til at deltage i fejringen af Thanksgiving sammen med en gruppe herboende amerikanere.

Alle bidrog med en ret, og der var både majsbrød, sweet potatoes, cranberries og pumpkin pie.
 

Det foregik hos Stephanie og Ramón.
StephanieHun er amerikaner, og skriver på sin phd om decetralisering i peruansk politik. Ramón er peruaner og arbejder her med bæredygtig turisme i et projekt støttet af en amerikansk organisation.
Som sædvanlig gik snakken ivrigt, og man dyrkede netværk.




Ny frisure på Lise
22. november 2005 - Søren
 
 
"Ja, klip det bare lidt kort"

Efter et kort øjeblik hos frisøren fangede bordet, og Lise ventede spændt på det endelige resultat.

Det hele tog ca 1/2 time og kostede 60 Lempiras = ca 20 kr.
  "Øh Søren, jeg vil bare sige ...."

Jeg (Søren) fik en lidt spøjs opringning. Lise ville bare lige forberede mig.

Heldigvis syntes jeg, at det var flot, og at det var morsomt at få en helt ny hustru her efter 25 år.

Der lød også positive kommentarer fra kollegerne og fra "pigerne", så nu er hun helt glad for sit nye look.




Rød alarm igen
18. november 2005 - Lise
 
 
Gamma blev til lavtryk
I disse dage er der atter "alerta roja" på grund af store mængder regn. Det begyndte at regne onsdag aften, og nu fredag morgen regner det stadig, dog med pauser mellem bygerne.

Vejrudsigten talte om en orkan, Gamma, men den er altså endt som et kraftigt lavtryk med regn over hele nordkysten.

Cangrejal steg 6 meter
Det mest sårbare er altid floderne, som stiger flere meter, når det regner kraftigt. Nogle kolleger prøvede i går at køre op gennem Cangrejal-dalen til landsbyerne. De måtte vende om, fordi der var store sten på vejen. Et par af mændene fortsatte til fods. Men også de måtte vende om. Floden var steget så meget, at den dækkede vejen. De havde prøvet at klatre op gennem skoven, over vejen, men heller ikke her kunne de komme igennem. Dyngvåde kom de tilbage til La Ceiba.


Jordskred på vejen i Cangrejal. Floden løber lige til højre for vejen. Dette billede er taget for en uge siden.
  Broer styrtet sammen
Kollega Roger og jeg skulle holde et møde torsdag formiddag, men det måtte vi aflyse, blandt andet fordi en vigtig deltager ikke kunne komme frem fra Tela, en by længere mod vest. Man kunne ikke komme over broerne på vejen.

Der er rationering af benzin, fordi forsyningsvejen fra Puerto Cortes er lukket.

I går eftermiddag gik vi en tur i kvarteret for at se oversvømmelserne. Søren havde valgt løsning 2, støvler og strømper, jeg havde valgt løsning 1, sandaler og bare tæer (se Regntid). Det meste af tiden gik vi i vand til anklerne, og nogle steder op til knæene.

Vores kvarter, El Sauce, er kendt for, at der er megen vand i gaderne.

Ingen vand i hanerne
Vandet sprøjter op af kloakdækslerne. Nu til morgen var vandet i vandhanen meget grumset. Der er tit lukket for vandet, når det regner kraftigt. Vi gætter på, at det er for at skåne kloakkerne.

I går aftes var der heller ingen elektricitet, så vi sad ude på patioen i mørket og lyttede til regnen.

Denne gang er det ikke en orkan, men alligevel nærmest værre end sidst pga. den megen regn.
I det hele taget mærker vi intet til kraftig vinde. Det er kun vandet, der generer.



Hokus Krokus
10. november 2005 - Søren og Lise
 
 

Haven før og efter


Da vi kom hjem fra arbejde, følte vi os som deltagere i en dansk TV-serie, hvor ejeren får sin have totalt omlagt, mens han kortvarigt er ude af huset.

Wowww, fantastisk, overraskende, lækkert.


Set fra patioen
  Husejeren havde opfyldt sit løfte - og mere til - om at gør have fin. Nu ligner den en park med blomstrende buske, kostbare kaktuser og skærmende palmer ud mod vejen.


Haven før og efter



Om aftenen kom Enrique (ejeren) og hans mor Yolanda forbi for at hilse, selvfølgelig spændte på at høre vores reaktion.


Mor og søn

Vi delte en flaske vin og snakkede om alt muligt. De er spændende at tale med, da de tilhører et helt andet klasselag end de landsbyfolk, vi ellers møder.

Som sædvanligt diskuterede de indbyrdes om nytten af hegn om huset. Yolanda vil ikke have hegn m sit eget hus, mens Enrique mener, at det er det eneste rigtige.





Ældre artikler om Siden Sidst