Maya-ruiner
To interessante dage tilbragte vi i Tikal, i den nordlige del af Guatemala. Her findes nemlig en stor og imponerende Maya-ruinby.



Dens storhedstid var i vores jernalder, dvs ca år 250-900. Man skønner, at der levede omkring 100.000 mennesker i Tikal-byområdet.



Foruden bygningskunsten - uden brug af jern eller hjul - udmærker maya-kulturen sig med højt udviklet videnskab inden for matematik og astronomi samt et skriftsystem af hieroglyffer.
Byen med dens templer, pyramider, gravsætningsområder, paladser og boligområder kan fuldt ud sammenlignes med Forum Romanum i Rom.

Historiske nedslag
At mayaerne forlod Tikal og tilsvarende store by-områder med imponerende pyramider og templer i 900-tallet, skyldes formodentlig en kombination af rovdrift på naturen, overklassens rovdrift på bønderne og nabofolks indbyrdes stridigheder om handelsveje mm.

Når mayaerne i dag lever fattigt i højlandet, skyldes det, at de, lige siden Conquistadorerne kom massivt i 1524, er blevet fordrevet længere og længere væk fra de gode jorde i lavlandet. De ikke-fordrevne blev til ladinoer, dvs spansktalende indianere (læs slaver); nu bruges ladino om spansktalende folk af blandet indiansk-spansk herkomst.

I 1980'erne oplevede Guatemala en rædselsfuld "væbnet konflikt", dvs. borgerkrig, hvor regeringen støttet af CIA brugte dødspatruljer, systematisk voldtægt, massemord på byer og tvangsflytning af indianere til "bekyttede" landsbyer. Det startede med en opstand mod endnu en serie fordrivelser af indianere fra deres små jordlodder.

Ak ja !

Forskelle mellem Guatemala og Honduras
Den historiske udvikling forklarer nogle af forskellene mellem de to lande. I Guatemala findes mange selvstændige bønder med små gårde og små marker højt oppe ad bjergskråningerne.
I det nordlige Honduras (hvor vi er) er det meste jord
udnyttet som plantager, som ejes af Standard Fruit Company, og bønderne er lønarbejdere. Det gør en forskel.
Og så taler de et meget let forståeligt spansk i Guatemala - det var en ren lise pludselig at kunne forstå omtrent alt, hvad der blev sagt!
Honduranerne taler hurtigt og utydeligt, synes vi.

Turisme
Undervejs gjorde vi os en mængde betragtninger om turisme, da det jo er det, vores projekt handler om. Vi interviewede vores guider om deres uddannelse, jobbet, forskellige typer turister mm.


Tomas var vores guide ved Atitlán-søen. Han er selv Maya og kunne forklare meget om mayaernes religion og skikke.





Vi iagttog turisterne og talte med et par "mochileros" (rygsækturister med Lonely Planet). Det er nemlig en af vores målgrupper.

Den globaliserede virkelighed
Den sidste aften overnattede vi på et lille pensionat i Guatemala City. Lidt udmattede efter de mange indtryk bestilte vi pizza og satte os foran tv'et og prøvede at finde en udsendelse, vi gad se på en af de 98 mulige kanaler.
Til sidst ramte vi Deutsche Welle, som sendte en udsendelse - på engelsk med spanske undertekster - om en tjekkisk scenograf, der havde lavet scenografi til en film om nazismen.
Af og til måtte jeg lige ryste hovedet for at minde mig selv om, hvor i verden jeg befandt mig.

Det foregik hos Stephanie og Ramón.
Hun er amerikaner, og skriver på sin phd om decetralisering i peruansk politik. Ramón er peruaner og arbejder her med bæredygtig turisme i et projekt støttet af en amerikansk organisation.
Som sædvanlig gik snakken ivrigt, og man dyrkede netværk.